ANNONCE

DMI: Derfor er vejret anden pinsedag noget særligt

1. juni 2020 07:01 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 1. juni 2020 bliver så solrig, at Danmarks Meteorologiske Institut udnævner denne mandag til noget særligt.

Vejret den 1. juni 2020 bliver noget helt særligt. Ikke blot fordi det er anden pinsedag, men også på grund af vejret.

Dagen bliver på mange måder en del som pinsesøndag, hvor solen var den dominerende faktor. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, bliver vejret denne mandag en gentagelse – dog med et lille twist.

Knastørt vejr

Det sommerlige vejr har for alvor vist sig de seneste dage.

Heldigvis kan danskerne se frem til, at det tørre vejr i hvert fald fortsætter denne mandag, hvor mange fortsat har fri til at nyde vejret.

– Om det bliver tørt? Ja, det bliver knastørt, siger den vagthavende meteorolog fra DMI Jesper Eriksen til Newsbreak.dk.

Det tørre vejr holder helt frem til tirsdag, så længes man efter lidt vådt vejr og havde håbet på, at det ville komme natten til tirsdag, så kan man ligeså godt glemme den tanke.

Vejret den 1. juni 2020 bliver varmt

Denne mandag når imponerende temperaturer.

Ved kysterne kan temperaturerne dog godt føles lidt køligere sammenlignet med andre steder i landet.

– Vandet er kun omkring 15 grader, og særligt ved kyster med pålandsvind vil det føles køligere, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– Men fordi vinden kommer fra skiftende retninger, kan jeg ikke sige noget om, hvor i landet det vil være køligst.

Selv om ordet køligt bliver brugt, så er det ikke den mest omfatttende beskrivelse af vejret på anden pinsedag.

Første sommervejr

For temperaturerne denne mandag er høje for vejret den 1. juni 2020.

– Der bliver temperaturer mellem 20 og op til 25 grader. Når vi siger op til 25 grader er det plus eller minus to grader, siger den vagthavende meteorolog.

Han understreger også, at de temperaturer betyder noget helt særligt.

– Det er første gang dette år, at der meteorologisk set er sommervejr, siger han.

Anden pinsedag er altså officielt årets første sommerdag – og nyder man solskin, bør man spendere den udendørs.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu