En gentagelse: Vådt vejr rammer danskerne

10. oktober 2019 06:43 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 10. oktober 2019 ligner onsdagens vejr. Der er igen udsigter til byger, gråvejr og lokale tordenbyger.

Del:

Vejret den 10. oktober 2019 bliver noget lignende vejret onsdag.

– Det bliver egentlig en gentagelses af gårsdagens vejr, siger Anja Bodholdt til Newsbreak.dk, der er vagthavende ved Danmarks Meteorologisk Institut, DMI.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det skyldes, at vi stadig befinder os i den samme luftmasse torsdag. Det forklarer den vagthavende.

Dagen bliver grå, våd og med risiko for lokale tordenbyger.

Byger først på dagen

Det våde vejr starter allerede fra de tidlige morgentimer.

– Der kommer byger først på dagen. Det er særligt Jylland, der er ramt. Men op af dagen breder bygerne sig til Fyn og Sjælland, siger vagthavende.

I perioder er mulighed for at opleve tørvejr endda med enkelte solstrejf.

Mulighed for tordenbyger i vejret den 10. oktober 2019

Der er risiko for, at der udover de mange regnbyger også vil være tordenbyger flere steder i landet.

– Det kan ikke udelukkes, at bygerne lokalt bliver med torden, forklarer Anja Bodholdt.

Torsdagens temperaturer ligger på mellem 12 og 15 grader. Mens vinden i løbet af dagen tiltager.

Det våde vejr tager til

Desværre er der ingen garanti for at det tørre vejr er på vej.

I løbet af natten til fredag kommer et mere sammenhængende regnvejr ind over landet.

– Det vil formentlig bliver lidt mere vådt og skyet fredag med op til 15 grader og mere vind, siger den vagthavende.

Heldigvis kan danskerne se frem til varme temperaturer. Særligt søndag hvor termometeret kan vise helt op til 19 grader.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu