Blandet vejr: Her kommer sol – her kommer lyn

12. august 2019 05:36 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Mandag byder på en særdeles blandet vejrdag.

Del:

Der venter danskerne en særdeles blandet dag med vejret den 12. august 2019.

Afhængigt af hvor man befinder sig i landet, vil vejret nemlig føles markant anderledes.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Anja Bodholdt, til Newsbreak.dk.

– Vejret bliver en blanding af sol, regn og tordenbyger. Her til morgen ligger der en linje af byger, der starter syd for Esbjerg og går op til Randers. I løbet af formiddagen breder de byger sig til Fyn, og i løbet af eftermiddagen vil de også komme til Sjælland, siger Anja Bodholdt.

Det vil dog også klare op i løbet af dagen, og derfor er der mulighed for, at man lokalt kan få solen at se flere steder i landet ifølge DMI.

Vejret den 12. august 2019: Mest sol mod øst

Vejret den 12. august 2019 byder på størst solchancer mod øst.

– Det er også mod øst, det bliver varmest, siger Anja Bodholdt.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dagtemperaturen kommer til at ligge på mellem 18 og 23 grader.

Flest skyer mod nord

I den nordlige del af Jylland vil der derimod være flest skyer, og dermed også størst risiko for tordenbyger.

– Der ligger et lavtryk over Sydnorge, som også rammer Jylland nordfra, og derfor kommer der flest skyer i Nordjylland. Det er dog svært at sige på nuværende tidspunkt, hvor meget torden, der vil være i bygerne, siger Anja Bodholdt.

Vinden bliver let til frisk fra en vestlig og sydvestlige retning ifølge DMI.

I galleriet over artiklen kan du se, hvad DMI skriver om de kommende fem dage.

Vi kan godt afsløre, at denne uges vejr kan beskrives med et enkelt ord; nemlig våd.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu