DMI advarer bilisterne: Her skal i passe på

12. december 2018 06:53 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Dagens vejr bliver stort set tørt i det meste af landet, men om morgenen skal bilister i flere dele af landet alligevel passe på, når de begiver sig ud i vejret den 12. december 2018.

Vejret den 12. december 2018 byder på en morgen, hvor bilisterne skal tage sig i agt for rimglatte veje.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er det især på Sjælland og i de nord- og vestlige egne af Jylland, der kan være glat.

Det skyldes en opklaring i vejret den 12. december 2018, der giver faldende temperaturer i løbet af morgenen. Status klokken 6 morgen er, at temperaturerne i landet ligger på mellem 1 og 4 grader, men de falder de steder, hvor der er klart, lyder det fra DMIs vagthavende meteorolog, Martin Lindberg:

– Når vi kommer op senere på dagen, forventer vi så at det bliver mere skyet, specielt i Jylland. Men vi får også plads til lidt eller nogen sol i det meste af landet, siger Martin Lindberg.

Vejret den 12. december 2018: Her falder der til gengæld nedbør

Der er dog også en enkelt landsdel, der kan se frem til en del nedbør, fortæller Martin Lindberg om vejret den 12. december 2018:

– Det bliver stort set tørt i hele landet, men ved Østersøen – og især Bornholm – forventer vi spredte byger med regn, der også godt kan gå hen at indeholde slud, siger meteorologen.

De byger kan i løbet af eftermiddagen brede sig til Falster og Møn, og supplerer Martin Lindberg, også resultere i enkelte byger langs den jyske østkyst.

I nat vil det i det meste af landet klare op, så temperaturerne kan mange steder komme ned under frysepunktet. I hele landet temperaturer mellem -2 og 2 grader, lyder det fra DMIs vagthavende meteorolog Martin Lindberg.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu