Torden, regn og pæne temperaturer

13. juli 2019 06:46 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Vejret den 13. juli 2019: Det bliver pænt og varmt. I eftermiddag, dog ...

Del:

Vejret den 13. juli 2019: Her er lidt for enhver smag.

I løbet af natten mellem fredag og lørdag var der flere steder tåge og dis – i takt med, solen står op, forsvinder de dog.

Så er der ellers – i store træk – udsigt til en pæn dag.

Og hos DMI er man da helle ikke i tvivl:

– Der kommer et par sommerdage, siger Bolette Brødsgaard,  vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Det betyder nogen eller en del sol og ikke så meget vind. Derfor er opfordringen da også klar:

– En tur på stranden, som vagtchefen udtrykker det.

Der kommer nemlig temperaturer helt op til 25 grader. Er du til surf, er der også mulighed for det – især på Vestkysten. Her kommer termometret dog næppe over 18 grader.

– Der kommer en jævn pålandsvind fra sydvest, siger Bolette Brødsgaard.

I løbet af eftermiddagen kan Sjælland og Bornholm forvente byger – måske endda med torden. De forsvinder dog igen ved aftenstide.

Her vil temperaturerne stadig være pæne, og grillen kan sagtens tages i brug.

I nat bliver det nogenlunde køligt i det midtjyske, omkring 8-10 grader, på Sjælland op til 15 grader.

Søndagen, tænker du måske: Den bliver nærmest en nøjagtig gentagelse af lørdagens vejr.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu