ANNONCE

Tørt vejr erstattes snart af silende regn

13. juli 2020 06:44 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 13. juli 2020 ser ud til at holde tørt. Men det varer ikke længe.

Vejret den 13. juli 2020 bliver ret flot.

Der er chancer for at se solen, selv om dagen også er domineret af skyer, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Desværre varer det flotte vejr ikke ret længe. Det kan du læse mere om senere.

Overvejende tørvejr

Mandagens vejr ser ud til at blive en ret pæn start på ugen.

Det ser umiddelbart ud som om, at det holder tørt i det meste af landet.

– I dag bliver det overvejende tørvejr dog med dryp hist og her, men det er ikke store mængder, siger den vagthavende meteorolog ved DMI Trine Pedersen til Newsbreak.dk.

Chancerne for sol er også mulige.

– Der vil være lidt til nogen sol, men de fleste steder vil det være ret skyet, lyder det fra den vagthavende meteorolog.

Hun forklarer, at vinden har lagt sig.

Vinden bliver jævn til frisk, hvor der ved de vestlige kyster vil være mest vind, fordi vindens retning er sydvest.

Temperaturerne denne mandag er meget, som de har været de seneste dage.

– Temperaturerne lægger sig mellem 16 og 20 grader. Der er størst chance for de 20 grader i den østlige del af Jylland og den østlige del af Sjælland, siger den vagthavende meteorolog.

Vejret den 13. juli 2020 holder ikke tørt længe

Der er dog allerede ugler i mosen i løbet af mandagen.

For tørvejret fortsætter ikke ret længe sikkert til stor skuffelse blandt de mange ferierende danskere i denne uge.

– Desværre vil der allerede i aften bevæge sig en front ind over Jylland med regn, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– Først i løbet af sidst på eftermiddagen tirsdag vil den nå Sjælland.

Det betyder altså, at tørvejret ser ud til at blive erstattet af et regulært regnvejr i løbet af tirsdagen.

Den vagthavende meteorolog summer op.

– Det er en lidt god start på en uge, men så bliver vejret allerede dårligere tirsdag, siger hun.

Hvis man havde planer om en udendørs aktivitet, bør man undgå at gøre det tirsdag, medmindre man vil have det helt store regnudstyr i brug.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu