ANNONCE

DMI: Det bliver en pæn dag

13. september 2019 07:22 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 13. september 2019 starter lidt vådt, men op ad dagen klarer vejret op. Så danskerne kan vente at se solen fredag.

Vejret den 13. september 2019 ser ikke så lovende ud fra morgenstunden. Der er en stadig en front med regn inde over landet, men op af dagen skulle der ske en opklaring.

Det betyder, at danskerne kan se frem til, at solen kommer til at skinne.

Men det kan ikke helt udelukkes fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, at der også kan komme enkelte regnbyger i løbet af fredagen.

Opklaring på vej

Fredag morgen er fortsat præget af den front, der torsdag nat har passeret Danmark. Fronten, der var regnfuld, hænger stadig over dele af Sjælland og Bornholm i morgentimer, hvor der kan falde et par enkelte dråber.

Men op af dagen bliver vejret flot.

– Der er en opklaring på vej ind over den nordlige halvdel af Jylland, som så breder sig til hele landet, siger vagthavende ved DMI Anja Bodholdt til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Det bliver en pæn dag i hele landet med nogen sol og mest tørt.

Vejret den 13. september 2019 med få dråber

Der er dog ikke garanti for, at det holder helt tørt fredag, når opklaringen har ramt landet.

– Der kan komme byger enkelte steder i Jylland, men det er ikke nogle store mængder, siger Anja Bodholdt.

Altså kan det være en god idé at have en paraply ved hånden, hvis man begiver sig udenfor fredag.

Der blæser en vældig vind

Noget der fortsætter i vejret fra de resterende dage, er vinden.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Også fredag er der kraftig vind.

– Vinden tiltager op af dagen med en jævn til hård vind. Det bliver en blæsende dag, siger den vagthavende ved DMI.

Flere steder blandt andet på Storebæltsbroen er der allerede i morgentimerne varsel om kraftig vind. Det skriver Vejdirektoratet på deres trafikkort.

Minder om weekenden

Fredagens temperaturer strækker sig fra 15 til 17 grader. Enkelte steder kan temperaturen snige sig op på 18 grader.

Det er også det temperaturinterval, der kommer til at være i weekenden.

Lørdagens vejr minder på mange måder om fredagens, dog kan det ikke udelukkes, at der falder lidt mere regn end lovet fredag.

Søndag tager regnen til, hvor der i et par timer vil være en længerevarende regnbyge, men DMI forsikrer, at der ikke er tale om alt for store mængder nedbør. Når regnvejret har passeret, bliver der tørvejr søndag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu