ANNONCE

DMI: Så koldt begynder dagen

14. april 2020 06:34 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 14. april 2020 byder på frostgrader i store dele af landet fra morgenstunden. Tirsdagen kan føles kold.

Vejret den 14. april 2020 starter i flere dele af landet meget kold med temperaturer under frysepunktet eller lige omkring frysepunktet. Selv om det op af dagen bliver til plusgrader, så kan onsdagens vejr føles koldere end dagene i påsken.

Dog kan vi fortsat se frem til, at vejret holder tørt, selv om der vil være en del skyer, der skygger for solen, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Flere steder med frost

– Det er en kold morgen, konstaterer den vagthavende meteorolog ved DMI Bolette Brødsgaard overfor Newsbreak.dk.

Der er nemlig flere steder, der onsdag morgen er ramt af frostgrader.

– I den indre del af Jylland er det helt ned til to frostgrader, mens det på Fyn er lige omkring frysepunktet. På Sjælland er temperaturen på en til to grader over frysepunktet, siger Bolette Brødsgaard til Newsbreak.dk.

Det betyder at, at hvis man – særligt i den centrale del af Jylland og på Fyn – skal aflevere børn eller på anden måde uden for sin dør denne morgen, bør man være lidt varsom. Vejene kan være frosset lidt til.

Vejret den 14. april 2020 bliver tørt

På trods af at dagen kan føles lidt kold, selv når solen er stået op og har fået fat, så kan danskerne se frem til en nogenlunde klar og solrig dag.

– Det bliver en flot, klar og solrig dag, men når solen har varmet jordens temperatur lidt op, vil det give nogle skyer. Umiddelbart kun skyer, der vil skygge for solen og ikke nogle med nedbør, siger den vagthavende.

Temperaturerne lægger sig mellem otte og 10 grader.

– Det kan godt føles lidt koldere på grund af vinden, siger den vagthavende.

Dagens vind er let til frisk.

Lunere dag i vente

Faktisk fortsætter tørvejret aftenen ud, indtil vinden skifter i vejret den 14. april 2020.

– Vinden drejer i vest og blæser luft ind fra Nordsøen. Det giver flere skyer, der kan give lidt regn i nat, siger den vagthavende meteorolog.

Det betyder også at skydækket bliver tættere, og det har indflydelse på temperaturen, der natten til onsdag holder sig over frysepunktet.

Onsdagens temperatur vil derfor også være en del højere end tirsdagen med op til 14 grader, mens solen fortsat kigger frem.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu