ANNONCE

Nu bliver det igen over 20 grader

14. juli 2020 06:58 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 14. juli 2020 er præget af en front med skyer og regn.

Vejret den 14. juli 2020 byder på lidt af hvert.

Der er nemlig både skyer og regn samt solskin på vejrmenuen – og så er der chancer for godt over 20 grader, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Det er dog kun dele af landet, der får så varme temperaturer. Hvor det er, afsløres længere nede i artiklen.

Vejret den 14. juli 2020 i vest

Endnu en gang er der stor forskel på vejret, hvad end man bor i vest eller øst.

I vest starter dagen i gråvejr.

– Der er skyet med regn fra morgenstunden, siger den vagthavende meteorolog ved DMI Klaus Larsen til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Men en opklaring breder sig i løbet af formiddags- og eftermiddagstimerne.

Meteorologen forklarer, at de meget vestlige egne heriblandt Thy allerede fra de tidlige morgentimer vil opleve den opklaring.

Der bliver altså chancer for at se solen senere på dagen i de vestlige egne.

– Med opklaringen kommer sol men også nogle byger indimellem, siger den vagthavende meteorolog.

For hele landet gælder en svag til jævn vind fra syd og sydvest, som drejer over i vest.

I den vestlige del af landet bliver temperaturen omkring 17 grader.

Vejret den 14. juli 2020 i øst

I de østlige egne af landet bliver det helt omvendt.

– Dagen starter med lidt til nogen sol, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– I løbet af formiddags- og eftermiddagstimerne bliver det mere skyet med regn.

Det er da lige med undtagelse af solskinsøen Bornholm, hvor der fra morgen til aften holder tørt med en god portion solskin, så der denne tirsdag leves op til kaldenavnet.

Selv om vejret i vest og øst ligner hinanden, så er der særligt en ting, der adskiller øst fra vest, når man kigger på vejret. Det er temperaturerne.

For i øst er der en del varmere.

– Det bliver op til 22 grader, siger den vagthavende meteorolog.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu