ANNONCE

DMI: Vejret ændrer sig markant

15. marts 2020 08:12 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Lørdag var en flot, solrig og tør dag - men det vejrbillede ændrer sig søndag, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut.

Vejret den 15. marts 2020 byder på en markant ændring i det flotte og solrige vejr, mange danskere kunne opleve lørdag, hvis ellers man bevægede sig udenfor.

Søndagens vejr bliver nemlig en noget mere grå og fugtig affære.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Lars Henriksen, til Newsbreak.dk.

– Det bliver noget af en forskel til i går (lørdag red). Her i morgentimerne vil der være flot vejr på Bornholm, men det skyer hurtigt til derovre og i det hele taget, vil der være mange skyer i hele landet, siger Lars Henriksen.

Han advarer desuden mod, at der i morgen- og formiddagstimerne kan være pletvis glatte veje – især på Bornholm.

Vejret den 15. marts 2020 byder på regn

De mange skyer vil desuden bringe regn med sig.

– Især i den vestlige del af landet vil der komme regn. Det bliver ikke voldsomme mængder overhovedet, men der ligger en front over landet, som giver periodevis regn. I resten af landet vil der fortrinsvis være skyet, siger Lars Henriksen.

Det bliver desuden en forholdsvis blæsende dag, hvor vinden bliver jævn til hård fra sydvest.

Ved kysterne kan der stedvis komme op til kuling.

Dagtemperaturen for vejret den 15. marts 2020 bliver seks til ni grader.

I videoen ovenfor artiklen kan du blive klogere på, hvordan det danske vejr normalvis er i marts.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu