ANNONCE

-En solrig dag

16. juni 2020 06:50 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 16. juni 2020 bliver endnu en sommerlig dag de fleste steder.

-En solrig dag
Vejret den 16. juni 2020 bliver sommerligt og solrigt. De fleste steder i hvert fald. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vejret den 16. juni 2020 viser sig fra sin sommerlige side ligesom mandag i denne uge.

Tirsdag er der gode chancer for sol i næsten hele landet, mens temperaturerne kan snige sig op over 25 grader, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Læs mere om, hvor i landet sommervejret bliver køligere senere.

Tågebanker med skyfrit

Fra morgenstunden er der lidt forskel på vejret alt efter, hvor man befinder sig.

I den vestlige del af Jylland vil bilister i de tidligere morgentimer opdage, at der er en del tågebanker.

Men i takt med at solen stiger, forsvinder de, lyder det fra den vagthavende meteorolog ved DMI Mette Tilgaard Zhang til Newsbreak.dk.

Derudover ser morgenvejret særdeles fint ud.

– Der er en del solskin fra morgenstunden især i Jylland og på Fyn, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– Det bliver en solrig dag på de kanter.

Vejret den 16. juni 2020 er anderledes østpå

Bevæger man sig længere østpå, ser vejret lidt anderledes ud.

– Østpå er der flere skyer, men i løbet af dagen vil der komme en del eller nogen sol, siger den vagthavende meteorolog.

På trods af skyerne ser det ifølge prognoser ud til, at det holder tørt over Sjælland.

Anderledes ser det ud helt østpå. For Bornholm vil ikke opleve en ligeså solrig dag som resten af landet.

– På Bornholm er der flere skyer, og der kan falde lidt regn. Men det forventes, at der i løbet af dagen kommer lidt eller nogen sol, siger meteorologen.

Varme temperaturer

Vejret den 16. juni 2020 bliver mange steder en varm omgang.

– Temperaturerne lægger sig mellem 22 og 27 grader, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– Det er nok i den nordøstlige del af Jylland, at det bliver varmest.

Kyster med pålandsvind kan forvente lidt lavere temperaturer denne tirsdag.

Det samme kan bornholmere.

– Der når temperaturen op mellem 15 og 20 grader, siger den vagthavende meteorolog.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu