ANNONCE

Nu har frostgraderne fået fat

16. oktober 2020 06:54 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 16. oktober 2020 byder på grader ned under frysepunktet fra morgenstunden.

Vejret den 16. oktober 2020 er præget af nattens vejr, hvilket betyder, at der denne fredag morgen er meget koldt. Koldere end, hvad vi har været vant til.

Derudover er der en flot dag i vente med gode solchancer, dog er der usikkerhed, om det holder tørt i alle dele af landet. Særlige dele er nemlig i risiko for at opleve regndryp, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Se hvilke landsdele det er længere nede i artiklen.

Ned til frysepunktet

Hvis du synes, der er lidt koldt, når du vågner denne morgen, så giver det fuldt ud mening. Natten til fredag har temperaturen været under nul grader.

– Fra morgenstunden er temperaturen ned til frysepunktet på Sjælland og i Jylland, siger den vagthavende meteorolog ved DMI Erik Hansen til Newsbreak.dk.

Den laveste temperatur, der er målt er – 0,6 grader i Jylland.

Det betyder, at der er en klar formiddag i vente.

– Det ser ud som om, det bliver en flot formiddag med lidt til nogen sol. I eftermiddag kommer der flere skyer, og det kan regne hist og her, siger den vagthavende meteorolog.

Vejret den 16. oktober 2020 med regn

Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er tale om de store mængder regn denne fredag.

Til gengæld kan DMI godt sige noget om, hvor i landet, man er mest udsat.

– Det er formentlig i de sydøstlige egne. Det er Fyn, Lolland-Falster og Bornholm, der kan få regn, siger den vagthavende meteorolog.

Dagstemperaturen lægger sig mellem 10 og 13 grader.

På mange måder ser weekendens vejr ud som vejret den 16. oktober 2020. Nattens temperaturer når også omkring frysepunktet, og derfor kan morgenstunden lørdag også være med frostgrader.

– Det giver flot vejr om formiddagen, og om eftermiddagen kommer der flere skyer, siger den vagthavende meteorolog.

Noget andet der er afgørende for resten af weekendens vejr er vinden.

– Det er en svag til jævn vind fra en sydøstlig retning, som skifter over i vest, siger den vagthavende meteorolog.

Mere ustadigt vejr

Søndagens vejr kommer til at minde om de forrige dage med lidt til nogen sol, mens der senere kommer en række skyer ind over landet.

Der er også risiko for, at det ikke holder tørt, og igen er det de sydøstlige dele – akkurat som i vejret den 16. oktober 2020 – der er mest udsat.

– Det bliver mere blæsende med en let til frisk vind, men det kan blive op til hård vind flere steder, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– Da det er en vestlig vind betyder det, at der er mere omskifteligt vejr på vej den kommende uge, hvor det natten til tirsdag vil være med en del regn.

Den vestlige vind betyder dog også, at der ikke er udsigt til at få flere nætter eller morgener, hvor temperaturen når under frysepunktet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu