ANNONCE
Vejret den 17. december 2020 minder mere om efterår end vinter.
Så kort kan det nærmest siges. En efterårsdag med mulighed for en smule sol, dog.
– Den starter i den grå afdeling med regn over Jylland, siger Klaus Larsen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.
Regnen breder sig vestfra og østover.
– Den når nok Bornholm ved solnedgang, siger Larsen.
Regnen er dog ikke det eneste, der bevæger sig fra vest mod øst. I bagenden af den kommer opklaringen. Med opklaringen mulighed for nogen sol.
– Den ventes at nå København omkring solnedgang. Så bornholmerne er de, der må undvære solen, siger meteorologen, der tilføjer, at der også i selve opklaringen kan være en byge eller to.
Dagens temperaturer kommer til at ligge på 7-8 grader, vinden let til frisk fra syd og sydøst.
– Den kommer op på 10 sekundmeter. Det er en smule mere end normalt, siger Klaus Larsen.
Vinden slår i forbindelse med opklaringen over i sydvest, og her kan den ved kysterne nå op til en hård en af slagsen.
Det holder tørt i løbet af aftenen og natten – med temperaturer omkring de 6 grader.
Vinden er her svag til jævn, og der kan forekomme en smule dis.
– Så ingen glatte veje, siger Klaus Larsen.
Fra havet og ind over landet vil der sive varm luft.
– Det bliver en skyet forestilling med lidt regn til den nordlige og nordvestlige del, siger Klaus Larsen.
De grå dage kommer til at fortsætte for en stund.
– Det holder stort set tørt fredag og lørdag med temperaturer omkring de 8 grader. Om natten ned til 3-4 grader, siger Klaus Larsen.
Søndag vil landet igen få noget regn.
Så – set bort fra kalenderen – en række efterårsdage.
Solen går torsdag ned klokken cirka 15.43 – alt efter, hvor i landet, du befinder dig.
Dagen er aftaget med 10 timer og 30 minutter – og er torsdag den 17. december blot syv timer og to minutter lang.
ANNONCE