ANNONCE

Endnu en rigtig kold morgen

17. januar 2021 07:02 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det går dog opad med varmegraderne

Minus 11,9 grader blev der målt ved Horsens natten til lørdag.

Så galt har det ikke været denne nat. Der har nemlig været flere skyer.

– Vi har nået minus syv grader midt på Sjælland, hvor skyerne har været tyndest, siger Klaus Larsen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

De skyer vil fortsat ligge over landet og kaste lidt snedrys fra sig af og til.

– Mest på Bornholm, Sjælland og ved Vestkysten., siger Larsen.

Temperaturerne kommer til at ligge omkring frysepunktet – og vinden bliver svag til jævn.

Senere begynder varmen så småt at sive ind igennem – det kan dog betyde isslag flere steder i det jyske.

Solen vil kun blive at se sporadisk, der vil stadig være for mange skyer.

– De presser på vestfra. Et højtryk får det til at gå lidt i stå, siger Klaus Larsen.

Det bliver derfor liggende ude over Nordsøen.

I aften og i nat skyet og stedvis lidt sne.

Også her vil temperaturerne ligge omkring frysepunktet.

Mandag bliver en skyet og diset dag med regn eller slud af og til. Mod øst først på dagen risiko for sne.

Temperaturer mellem frysepunktet og tre graders varme

Der vil være risiko for rim- eller isglatte veje.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu