ANNONCE

Gode nyheder: Sommervejret gør comeback

17. juli 2020 06:53 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 17. juli 2020 bliver solrigt og varmt.

Vejret den 17. juli 2020 viser sig endelig fra sin mere sommerlige side. Der er gode chancer for solen, ligesom at det denne fredag holder tørt.

Temperaturerne er også steget set i forhold til tidligere dage denne uge, forklarer Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Og det flotte vejr ser ud til at fortsætte. Det kan du læse mere om sidst i artiklen.

Flot fredag

Dagen starter tåget flere steder.

– I dag er der en del tågebanker i Jylland, men det er morgentåge. Vi forventer, at det brænder af i løbet af morgenen, siger den vagthavende meteorolog ved DMI Trine Pedersen til Newsbreak.dk.

– Ellers bliver det en ganske pæn dag med chancer for en nogen til en del sol, mens det særligt i den vestlige del kan virke mere skyet, siger hun.

Det vil holde tørt hele dagen.

Temperaturerne denne fredag har også fået et nyk opad.

– Temperaturerne lægger sig mellem 18 og 23 grader, og det er størst sandsynlighed for de højeste temperaturer i de østlige landsdele groft sagt, lyder det fra den vagthavende meteorolog.

Derudover er der kun svag til let vind.

Vejret den 17. juli 2020 fortsætter

Det flotte og tørre vejr ser ud til at holde frem til natten til lørdag.

– Vejret holder frem til i nat, hvor det bliver en forholdsvis klar nat med temperaturer mellem 10 og 14 grader, siger den vagthavende meteorolog.

Lørdag fortsætter det flotte vejr, som vejret den 17. juli 2020 skød i gang.

– Lørdag bliver mere skyet men stadig med kig til solen og temperaturmæssigt bliver det mellem 20 og helt op til 24 grader, siger meteorologen.

Desværre var de to dages flotte vejr med solskin og temperaturer over 20 ikke kickstarten til flere uger i sommervejrets tegn.

– Det er en pæn start på weekenden, som så først bliver ødelagt en gang i løbet af søndagen, siger meteorologen.

– Så hvis man gerne vil nyde en weekend med sol og varme, så skal man huske at gøre det i denne, tilføjer hun.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu