ANNONCE

Nu kommer foråret for alvor

18. april 2020 06:38 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Vejret den 18. april 2020 bliver tørt og solrigt.

Vejret den 18. april 2020 kan siges at lægge kimen til den kommende uge. Og det er ikke dårligt.

En del af de danskere, der er stået tidligt op lørdag morgen, vil opleve, det er koldt udenfor. Endda så koldt, der kan være en smule is på bilen, der skal skrabes af inden turen til bageren.

– Der er nattefrost en del steder. Det kan give lidt rimglatte veje, siger Henning Gisselø , vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Han understreger dog samtidig, det er ‘lokalt’.

Ellers byder dagen på et smukt solskinsvejr, kun ‘afbrudt af en smule lette skyer i løbet af morgenen.

– Det giver en sløret sol, siger Henning Gisselø.

De skyer forsvinder dog i løbet af formiddagen.

– Temperaturerne kommer op på 15 grader, varmest i Sydvestjylland.

Vinden bliver svag til jævn fra nordøs og nord, ved vestkysten op til frisk vind.

Det betyder, at nord- og nordøstvendte kyster med pålandsvind får den koldeste lørdag; omkring de 10 grader.

I løbet af aftenen og natten bliver det koldere, og der kan opleves nattefrost natten til mandag.

Temperaturerne falder dog kun til lige under frysepunktet.

Vejret den 18. april 2020: God start

Det gode vejr fortsætter – og ikke blot søndag.

Søndag kan vi nå op på 15 grader – med en dominerende sol – og der vil ikke være meget vind.

I løbet af ugen bliver det varmere og varmere – og den slutter på omkring 18 grader.

Intet nedbør

Det kan føles som om, vi i Danmark har haft en lang regn-periode, men det er slut.

For de, der har valgt cyklen som det foretrukne træningsmiddel under krise, er der derfor godt nyt:

Der kommer intet nedbør i løbet af ugen. Og det er som sådan ikke helt usædvanligt.

– April er normalt årets tørreste måned, siger Gisselø.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu