ANNONCE

DMI: -Nu skifter det

18. august 2020 06:38 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 18. august 2020 bliver meget anderledes, end hvad danskerne har været vant til.

Vejret den 18. august 2020 byder på noget af et skifte.

De seneste to uger har danskerne kunne bade sig i sol og være sikre på, at der var varme nok temperaturer til at hoppe i shorts eller sommerkjole.

Sådan ser det ikke helt ud denne tirsdag.

Solen er på retræte, mens der er risiko for, at det udvikler sig til en dag med skybrud, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, Dmi. Det kan du læse mere om i bunden af artiklen.

Flere skyer

Det er ikke alle dele af landet, der denne tirsdag vil opleve at se solens stråler, for et vejrskifte har gjort indtog.

– Det bliver meget anderledes fra de seneste 14 dage, siger den vagthavende meteorolog ved Dmi Anja Bodholdt til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Det solrige vejr bliver afløst af skyer, der driver ind over landet fra sydvest, hvor der kan følge nogle byger med.

Meteorologen forklarer yderligere, at det i morgentimerne mestendels gælder for det sydlige Jylland samt Fyn.

– I Nordjylland og på Sjælland er det en flot morgen med sol, som vi har kendt det fra tidligere, siger den vagthavende meteorolog.

Vejret den 18. august 2020 kan blive vådt

Efterhånden i løbet af dagen ser det dog også ud som om, at skyerne overtager i den nordlige del af Jylland samt på Sjælland.

Den eneste del af landet, der går fri, er Bornholm.

– Bornholm er undtagelsen. Her vil der være sol hele dagen, siger den vagthavende meteorolog.

Men for den resterende del af landet kan vejret den 18. august 2020 altså byde på en del byger.

– Bygerne kan blive ret kraftige og indeholde torden, siger den vagthavende meteorolog.

Hun understreger dog, at det ikke er sikkert, at alle dele af landet vil opleve den slags byger, da det jo kun er byger og ikke et regulært regnvejr.

– Nogle steder vil bare opleve, at det er skyet, siger hun og påpeger, at der er mindst risiko for byger i det nordlige Jylland og omkring Hovedstadsregionen.

Risiko for skybrud

Men andre steder kan det altså blive rigtig vådt.

Derfor har Dmi udsendt en risikomelding om skybrud, noget som Dmi allerede advarede mod mandag, gældende for hele landet.

– Der er udsendt en risikomelding, fordi der er risiko for skybrud. Der er potentiale for, at bygerne kan udvikle sig til at blive skybrud, siger den vagthavende meteorolog.

Årsagen er, at vinden flere steder i landet vender om i sydvest, hvilket fører mere fugtigt vejr med sig, mens det bliver relativt varmt og med meget lidt vind.

Men om det faktisk udvikler sig til at blive skybrud, er fortsat usikkert. Situationen følger Dmi nøje.

Generelt må det siges, at der fortsat er en god varme i luften.

I Nordjylland og på Sjælland vil temperaturerne lægge sig mellem 26 og 28 grader, mens det på Jylland og Fyn er en del lavere med mellem 21 og 23 graders varme.

– Så vejret er lidt anderledes, end hvad vi har været vant til, siger den vagthavende meteorolog.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu