ANNONCE

Vejret kan gå amok: Men der er også en god nyhed

18. januar 2020 06:56 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der er mulighed for både hagl, torden og regnbyger til hele landet lørdag - men til gengæld ser vejret ud til at slå helt om søndag.

Vejret den 18. januar 2020 kan for nogen danskeres vedkommende komme til at føles særdeles vådt.

Lørdag morgen ligger der nemlig allerede tunge regnskyer over den vestlige del af landet – og skyerne vil trække indover resten af landet i løbet af dagen.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Lars Henriksen, til Newsbreak.dk.

– Det regner allerede nu i det jyske, og bygerne vil trække østover, så resten af landet får regn. Muligvis kan Bornholm være det eneste sted, der går fri af bygerne, men ellers vil der sandsynligvis komme regn til hele landet, siger Lars Henriksen.

Vejret den 18. januar 2020 kan byde på torden og hagl

Generelt vil der ikke være tale om kraftige regnbyger – men der er dog risiko for, at der kan komme torden og hagl og lokalt.

– Der kan godt være enkelte steder, der får et tordenbrag og noget hagl. Generelt er der en tendens til, at de kraftigste byger er i den vestlige del af landet, og at de taber pusten lidt jo længere østover man kommer, siger Lars Henriksen.

Det er derfor også i den vestlige del af landet, der er størst risiko for torden, uddyber meteorologen.

I galleriet ovenfor kan du se DMI’s tips til, hvad du aldrig må gøre i tordenvejr.

Søndag bliver solrig

Når den mest en dels våde og skyede lørdag er overstået, venter der til gengæld en flot søndag.

– Vi får masser af sol søndag. Hvis man skal vælge en dag til at gå en lang tur, og man ikke er så meget for regn, så bliver søndag ikke meget bedre. Det bliver en overvejende tør dag, og der kommer godt med solskin, siger Lars Henriksen.

Dagtemperaturen for både lørdag og søndag kommer til at ligge på mellem 5 og 7 grader.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu