ANNONCE

Vejret opfordrer også til at blive indendørs

18. marts 2020 06:41 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 18. marts 2020 er præget af et regulært regnvejr, der har bevæget sig indover landet. Men der kan forventes skift i vejret.

Vejret den 18. marts 2020 viser sig allerede fra morgenstunden som værende vådt. Et regulært regnvejr har bevæget sig ind over landet, og det fortsætter et godt stykke op ad dagen.

Der er dog udsigt til opklaringen i dele af landet, mens den resterende del kan forvente, at dagen mestendels bliver grå. Til gengæld kan vi glæde os over temperaturerne, som er milde, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Koldfront giver regnvejr

Vejret er onsdag præget af nedbør.

– Der bliver en overgang med regnvejr i store dele af landet på grund af en koldfront fra nordvest, siger den vagthavende meteorolog Martin Lindberg til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Det regner fra Skagen og hele vejen ned mod Esbjerg, men det bevæger sig stille mod sydøst.

Det er stort set hele landet, der vil opleve, at der kommer regn.

Vejret den 18. marts 2020 tilgodeser nordjyderne

Det kan forventes, at regnen aftager i løbet af eftermiddagen. Det er dog kun enkelte dele af Danmark, der mærker mest til det.

– Regnen aftager i løbet af dagen, fordi det klarer op fra nord. Der er chancer for lidt eller nogen sol, men det er stort set kun i Nordjylland, siger den vagthavende og fortsætter:

– Det når ikke at klare op i hele landet, mens der også bliver ophold i regnvejret.

Det er altså i den centrale og nordligste del af Jylland, at der er størst chancer for så stor en opklaring, at solen kigger frem. Den resterende del af landet kan forvente, at det bliver overskyet.

Milde temperaturer

– Der er rigtig mild luft med temperaturer mellem syv og 10 graders varme, siger den vagthavende.

Dog starter dagen en del blæsende med en jævn til frisk vind. Det aftager dog i løbet af dagen i vejret den 18. marts 2020.

– I nat klarer det op i hele landet og temperaturerne bevæger sig ned på mellem en og fem graders varme med en let til frisk vind, lyder det fra Martin Lindberg.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu