Gør sommeren comeback? Vild vejrændring på vej

19. august 2019 06:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Ugen begynder ganske som vi kender det med blæst og regn - men så vender sommervejret tilbage

Del:

Sommeren kan få noget af et comeback når vejret skifter helt rundt i slutningen af denne uge. Men før det bliver godt skal vi så grueligt meget igennem.

Det forklarer Jesper Eriksen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Temperaturmæssigt er der dog ikke lige umiddelbart noget at glæde sig over de første dage. Dagtemperaturen vil frem til og med fredag ligge på mellem 17 grader og 22 grader. Om natten ned til mellem 10 grader og 15 grader.

– Mandag og tirsdag får vi byger – men også perioder med nogen sol. Lokalt kan disse byger være kraftige og kan indeholde både torden og hagl. Vinden frisker i dagtimerne op, men aftager så igen hen på aftenen og natten, siger Jesper Eriksen.

Onsdag får vi ifølge vagtchefen kun lette lokale byger men ellers en hel del sol.

– Torsdag skal vi have en svag front ind over Danmark fra nordvest. Fronten kan igen give lidt ustadigt vejr inden vi fredag igen får mest tørt vejr med en hel del sol, siger Jesper Eriksen.

Solrig og varm weekend

Og så ser det faktisk ud til, at sommeren, der længe har været nærmest helt væk, kommer tilbage. Der er nemlig udsigt til en rigtig varm weekend.

– Vi får op til 25 grader lørdag og søndag, som det ser ud lige nu. Det tegner rigtig fint, siger Jesper Eriksen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu