Vådt vejr fortsætter: Tag højde for det her

19. februar 2020 07:26 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 19. februar 2020 er domineret af byger og gråvejr.

Vejret den 19. februar 2020 er ligesom de foregående dage fulde af byger. Og der er desværre ikke nogle steder i landet, der kan se sig fri fra dem.

Desuden vil mange danskere nok skutte sig lidt i løbet af onsdagen, for selv om temperaturen er mild, så føles den på grund af blæsten meget koldere, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Artiklen fortsætter efter videoen

Byger til en afveksling

Der er ikke den store ændring i vejret denne onsdag.

– Det bliver byger til en afveksling, lyder det fra den vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Newsbreak.dk.

Hele landet vil i løbet af dagen blive ramt af regnbyger, der egentlig er aftagende, men de vil vare ved til hen på aftenen.

– I løbet af aftenen klarer det op, ind til der hen på natten vælter et nyt regnvejr ind over landet, siger vagthavende.

Da det klarer op, kan det godt risikeres, at der natten til torsdag er temperaturer nede omkring frysepunktet.

Vejret den 19. februar 2020 presser

Det forventes, at der i gennemsnit falder mellem fire og fem millimeter regn i løbet af onsdagen.

Nedbøren kan i værste fald påvirke de i forvejen høje vandstande, som har ramt Danmark de seneste par dage.

– Der bliver naturligvis samlet mere regnvand op, og det vedligeholder noget af det pres, vi har oplevet allerede, siger vagtchefen, der estimerer, at det nok er i Jylland, at det vil ramme hårdest.

Der er dog ikke noget varsel om på nuværende fra DMIs side.

Vil føles koldere

Onsdagens temperaturer lægger sig mellem fem og syv grader, men så mildt kommer det ikke til at føles.

Vinden er de fleste steder i Danmark op til frisk vind, mens der ved kysterne godt kan blive op til hård vind.

– Det kommer ikke til at føles så varmt, for når det blæser, vil det føles som om temperaturen er omkring frysepunktet, siger den vagthavende.

Så der er god grund til både at beskytte sig mod regn og vind denne onsdag.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu