ANNONCE

Trods blæsevejr: Så varmt bliver det

2. november 2020 06:40 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret byder på en masse blæst, regn og varme temperaturer.

Vejret den 2. november 2020 er en blanding af tre helt særlige vejr-ingredienser. Det er blæst, regn og varme.

Mandagen kommer til at være meget blæsende med vindstød op til stormstyrke på vestkysten, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Allerede fra morgenstunden ligger regnen tungt over landet. Se hvor meget regn, der vil falde længere nede i artiklen.

Voldsomt blæsevejr

Fra morgenstunden vil danskerne opleve, at vinden har godt fat.

Ifølge Vejdirektoratet er der på en række broer heriblandt Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen varsel om kraftig vind.

På Sallingsundbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer.

– Vinden bliver op til hård kuling, men ved vestkysten kan der være vindstød af stormstyrke, siger den vagthavende meteorolog ved DMI Henning Gisselø til Newsbreak.dk.

Vejret den 2. november 2020 med varme temperaturer

Det frontsystem, der ligger inde over Danmark, bringer ikke bare voldsom vind med sig. Den bringer også usandsynligt varme temperaturer med sig.

For årstiden er det højst uventet at nå så høje temperaturer.

– Vi når op i nærheden af 17 graders varme. Det er ret højt for november, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– Det er ikke rekord, men det er ret højt for årstiden.

Rekorden er 18,5 graders varme i november. Det blev målt i 1968 på Præstø.

Regnen vælter ned

Den sidste del som vejret den 2. november 2020 består af er regn.

Fra morgenstunden har regnen allerede godt ved, for i løbet af natten har det også regnet en hel del, og sådan bliver det ved.

– Det er periodevis regn, men der er ikke udsigt til ret meget sol på menuen, siger den vagthavende meteorolog.

Foruden den store mængde nedbør, der allerede er faldet, vil den vagthavende meteorolog skyde på, at der vil falde yderligere 10 millimeter.

I løbet af aftenen vil både regn og blæst tage af, ligesom at temperaturen vil falde.

De kommende dage vil fortsat byde på omskifteligt vejr, men dog hverken med så kraftig vind eller så varme temperaturer som mandag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu