ANNONCE

Weekendvejret vil ruske i paraplyerne

2. oktober 2020 06:32 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 2. oktober 2020 starter gråt og blæsende.

Vejret den 2. oktober 2020 viser sig fra en mere grå og regnfuld side flere steder i landet.

Desuden vil de fleste danskere opleve, at blæsevejret tager til de kommende dage, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Det betyder også, at weekendens vejr ser en smule gråt ud. Læs mere om det i bunden af artiklen.

Blæsende fredag

Allerede fra morgenstunden vil mange erfare, at der er noget overskyet.

– Det meste af landet vil opleve, at der er temmelig skyet. Det er kun Bornholm, der kan få solen lidt at se i formiddagstimerne, siger den vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Newsbreak.dk.

Nogle af skyerne byder på regn.

– Der ligger striber af regn over os, og det kommer til at regne af og til. Men ud på eftermiddagen vil det klare op fra syd. Der vil man få mulighed for lidt til nogen sol, siger den vagthavende meteorolog.

Men dagen byder også på blæsevejr.

– Det bliver en del mere blæsende med en let til frisk vind fra øst og sydøst. Ved kysterne kan det blive op til hård vind, siger den vagthavende meteorolog.

Dagstemperaturerne lægger sig mellem 16 til 17 grader.

Vejret den 2. oktober 2020 sætter standarden

Med vejret den 2. oktober 2020 er en weekend med lignende vejr skudt i gang.

– Vinden tiltager i løbet af natten til lørdag, hvor det igen bliver temmelig blæsende med en frisk vind og op til kuling ved kysterne. Desuden er der også kraftige vindstød, siger den vagthavende meteorolog.

Lørdag bliver mestendels skyet, men der kan være perioder, hvor danskerne kan få solen at se.

Ud på natten til søndag driver et nyt regnvejr ind over landet.

– Langsomt klarer det dog op ud på eftermiddagen, siger den vagthavende meteorolog.

I løbet af søndag eftermiddag vil blæsten også begynde at aftage.

Hele weekenden vil der være temperaturer mellem 15 og 18 grader.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu