ANNONCE

Lumsk vejr: Dette skal du være opmærksom på

2. september 2019 05:34 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der kan komme en del spredte byger fra morgenstunden, og derfor opfordrer DMI til, at man er opmærksom på de skiftenden vejrforhold.

Vejret den 2. september 2019 kommer til at starte overordentligt forskelligt ud – alt efter, hvor man befinder sig i landet.

Nogle steder vil der således fra morgenstunden være regn og tordenbyger, mens der andre steder vil være godt med solskin.

Og det er ikke sådan lige til at spå om, hvor de forskellige vejrtyper rammer, fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Lars Henriksen, til Newsbreak.dk.

– Først på dagen vil der være spredte byger, som godt kan være med torden, men der vil også være gode muligheder for sol. Bygerne vil komme meget lokalt, så man skal være opmærksom på, at der godt pludselig kan komme en byge, så man er forberedt på det, siger Lars Henriksen.

Danmarks Meteorologiske Institut har tidligere udarbejdet ti facts om regn, som du måske ikke kendte i forvejen.

Dem kan du se ved at klikke dig videre i galleriet over artiklen.

Vejret den 2. september 2019: Sol og skyer

Som vejret den 2. september 2019 skrider frem vil der efterhånden blive længere mellem bygerne ifølge DMI, og der vil blive rig mulighed for at komme ud i solen.

– Der er tendens til, at der kommer færre byger i løbet af eftermiddagen, og bygefrekvensen aftager en smule. Der vil være gode muligheder for at se solen, og der vil komme det, vi kalder nogen eller en del sol, siger Lars Henriksen.

Artiklen fortsætter under videoen

Temperaturen kommer til at ligge på mellem 15 og 20 grader.

Varmest bliver det i den østlige og sydøstlige del af landet.

Vinden bliver jævn til frisk fra en vestlig retning – dog kan der ved enkelte kyster komme op til hård vind ifølge DMI.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu