ANNONCE

DMI: Så længe fortsætter det solrige vejr

20. april 2020 06:40 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 20. april 2020 bliver endnu en solskinsdag, hvor temperaturerne bliver lune.

Vejret den 20. april 2020 bliver solrigt. Det flotte vejr, hvor solen kigger frem over en hel dag, fortsætter.

Fra morgenstunden er mandagen meget kølig, men ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, så går der ikke lang tid før, der igen er plusgrader.

Prognoserne tegner et billede af, at danskerne godt kan regne med, at alle hverdage i denne uge bliver solrige og tørre, men så ser det ud som om, vejret skifter.

Tørt og solrigt

Endnu en gang kan danskerne se frem til at nyde en solskinsdag.

– Det bliver tørt og solrigt i dag og med lune temperaturer mellem 12 og 17 grader, siger den vagthavende meteorolog Mette Wagner til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Ved kysterne, hvor der er pålandsvind, kan det godt være lidt køligere.

Generelt er der dog ikke meget vind denne mandag. Det bliver en svag til jævn vind.

Vejret den 20. april 2020 starter køligt

De mere lune temperaturer vil dog ikke kunne opleves lige fra morgenstunden.

– Der har været lidt nattefrost, men det forsvinder relativt hurtigt i løbet af morgenstunden, siger den vagthavende meteorolog.

Vejret er mestendels præget af solskin, men fra dagens start kan der ligge nogle enkelte skyer over Sjælland, som er drevet ind over landet fra Sverige. Dog skulle de drive videre ret hurtigt i løbet af formiddagen.

Senere på dagen vil danskerne også opleve cumulusskyer på himlen, men det er ikke i store mængder, ligesom at vejret på trods af det holder tørt.

En solrig uge

Heldigvis er der udsigt til, at den kommende uge fortsætter i solskinnets tegn.

– Det bliver ved med at være tørt resten af ugen til og med fredag, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– Torsdag eller fredag er der chance for at nå helt op på 20 graders varme.

Men fra lørdag ser det ud som om, der er et vejrskifte på vej, der kan betyde, at vejret igen bliver mere fugtigt med nedbør.

Dog kan vi indtil da glæde os over at mærke solskinnet i vejret den 20. april 2020.

– Men husk solcremen når man er ude, for UV-indekset er nået 4,1, så man skal passe på solen, siger den vagthavende meteorolog om mandagens vejr.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu