Regn om morgenen: Men så slår vejret helt om

21. august 2019 05:31 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der venter et større vejrskifte onsdag eftermiddag.

Del:

Man skal ikke lade sig narre af vejret den 21. august 2019.

Selvom onsdagens vejr for de fleste vil opleves våd fra morgenstunden, venter der en markant anderledes eftermiddag til hele landet.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Martin Lindberg, til Newsbreak.dk.

– I morgen- og formiddagstimerne vil der fortsat være lokale byger. Især i den sydlige del af Jylland vil der ligge mange skyer, der giver spredt regn hist og her, siger Martin Lindberg.

Vejret den 21. august 2019: Opklaring i eftermiddag

Langsomt vil vejret dog klare op mod vest, sådan at der i eftermiddagstimerne vil blive rigtig gode muligheder for sol til hele landet.

– I løbet af dagen vil det klare op, og skymængden vil formindskes, så der vil komme betydeligt mere sol. Der kan komme op til nogen eller en del sol, og det vil stort set hele tørt fra klokken 15 i eftermiddag, siger Martin Lindberg.

Temperaturen kommer til at ligge på mellem 17 og 20 grader.

Vinden bliver let til jævn fra en vestlig retning. Dog kan der ved kystener blive op til frisk vind.

Tør aften og nat

Tørvejret vil for størstedelen af landets vedkommende vare ved hele aftenen og natten ifølge DMI.

– Der vil være stort set klart vejr i hele landet om aftenen. Ud på natten kan der måske komme få byger helt ude ved vestkysten, men det vil stort set holde tørt i resten af landet, siger Martin Lindberg.

Nattemperaturen kommer til at ligge på mellem 10 og 15 grader.

Senere på ugen vil temperaturen tage yderligere et nøk op, og det vil blive mere sommerligt vejr.

Det kan du læse mere om i denne artikel:

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu