ANNONCE

DMI om julevejret: -Der er noget i luften

21. december 2020 07:03 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der noget i luften ...

Vejret lægger ikke ligefrem op til hvid  jul. Men der er mulighed for, den får lidt farve.

Er du en af de, der holder af sne juleaften, så er der måske håb. Især, hvis du bor i én del af landet.

Mere om det senere.

(I galleriet over artiklen kan du se, hvornår der rent faktisk har været en hvid jul i Danmark. Har du et bud på, hvor længe, der går i mellem?)

Men altså først vejret mandag.

De fleste danskere kan få solen at se. De fleste.

– Det kan godt være, at bornholmerne føler sig lidt snydt, siger Klaus Larsen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Det kommer dog ikke til at holde hele dagen.

– Så kommer der byger, først i Jylland, siger Klaus Larsen.

Temperaturerne kommer til at ligge på omkring de syv grader, men det bliver blæsende med en frisk vind fra syd.

– Det kommer til at føles lidt køligt, siger vagtchefen.

I løbet af eftermiddagen bliver det mere skyet i den sydvestlige del af landet. Det bliver også starten på det regnvejr, der kommer i løbet af natten.

Slutter regnfuld og blæsende

Her kommer temperaturerne til at ligge omkring fem grader – og vejret vil generelt være præge af skyer og regn.

Samtidig blæser det op. Vinden bliver jævn til hård fra syd og sydøst, den drejer senere mod sydvest og vest.

Tirsdag

Tirsdag starter skyet.

– Men oplevelsen fortsætter, siger Klaus Larsen.

Med det mener han lidt eller nogen sol og temperaturer op til otte grader.

Til gengæld blæser det endnu mere op; vinden bliver op til hård fra vest.

– Det bliver den dag, der kommer til at føles koldest, siger Larsen.

En hvid pind efter en hvid jul?

Man kunne forestille sig, det varme vejr vil betyde, der ikke kommer sne juleaften.

– Der kommer et lavtryk fra syd med skyer i strømningen, der trækker op mod nord, siger Klaus Larsen.

Det kombineret med temperaturer mellem 1 og 5 grader indgyder en smule håb.

– I de byger, der kommer, kan der være lidt snedrys, siger Klaus Larsen, der også fortæller, det dog ikke bliver liggende på jorden.

– Der er ingen grund til at finde kælken frem, siger han.

Han er dog rimelig fortrøstningsfuld:

– Der er julestemning i luften – især i Jylland, slutter han.

Hvad er en hvid jul?

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90 procent af Danmark er dækket af sne 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en halv centimeter.

Julesneen – eller noget af julesneen – kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.

Med denne definition af hvid jul har der ikke været mange tilfælde af siden 1900 i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 12 år imellem de hvide jul.

DMI oplyser, at chancen for en landsdækkende hvid jul er således i al almindelighed kun otte procent. I 67 procent af tilfældene er julen 24. december sidst på eftermiddagen grå og mild.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu