Dagens vejr er et blæsevejr

21. januar 2020 06:38 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Tirsdagens vejr bliver gråt og blæsende.

Vejret den 21. januar 2020 bliver gråt og blæsende.

Til gengæld kan man både i reel og overført betydning lune sig ved, at temperaturerne er til den høje side for årstiden.

Således lyder den korte opsummering af dagens vejr fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI:

– Det fortsætter med at være både skyet og lunt, lyder det således fra vagthavende meteorolog Klaus Larsen.

Vejret den 21. januar 2020: Op til kuling

Ellers bliver det en blæsende dag, hvor vi får en jævn til hård vind fra vest:

– Stedvis kan den endda blive op til kuling, især ved nordlige kyster, lyder det fra Klaus Larsen.

I løbet af dagen vil en svag koldfront passere fra nord – det kommer samtidig til at betyde, at den nordlige del af landet kan få en smule solstrejf i gråvejret.

Holder tørt

Til gengæld er der udsigt til, at det i store træk vil holde tørt.

Der kan i løbet af tirsdagen forekomme enkelte regnbyger, men det bliver ikke meget.

Det billede gentager sig i de kommende dage, lyder det fra Klaus Larsen:

– Der er ikke megen nedbør på programmet i de kommende dage, hvor vi først ser ud til at få regn søndag. Ellers vil en lun vestlig vind præge de kommende dage, siger han.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu