ANNONCE

Det er næsten sommervejr: Én ting ødelægger det

21. juli 2020 06:49 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 21. juli 2020 bliver ret solrigt i hele landet.

Det er næsten sommervejr: Én ting ødelægger det
Vejret den 21. juli 2020 bliver sommerligt med solskin. Desværre er temperaturerne ikke sommerlige. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vejret den 21. juli 2020 kunne godt lyde som en klassisk sommerdag, hvis det da ikke blev spoleret af de relativt kølige grader, der hersker denne tirsdag.

For vejret byder på en del sol til hele landet, men enkelte byger vil også finde vej, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Se hvor solchancerne er størst længere nede i artiklen.

Enkelte små byger

Det er faktisk sol, der dominerer på dagens vejrmenu.

– Vi får nogen sol de fleste steder i landet, men der ligger enkelte lokale byger, siger den vagthavende meteorolog ved DMI Martin Lindberg til Newsbreak.dk.

Det uddybes, at der kun er tale om lette byger, der rammer få dele af landet.

Umiddelbart er det ikke til at vurdere ud fra prognoserne, hvor de lokale byger præcis rammer, men skulle man opleve en af disse byger, bør man ikke være så bekymret.

Den vagthavende meteorolog giver nemlig udtryk for, at mængden af nedbør er minimal på omkring en eller to millimeter.

Størst risiko for at få besøg af en lokal byge er i morgen- og formiddagstimerne i den nordøstlige del af Jylland, mens det senere på dagen er i de sydlige egne af landet.

Vejret den 21. juli 2020 med solskin

Bygerne skulle dog slet ikke ramme den nordligste del af Jylland. Her dominerer solen.

– Der er størst chance for mest sol i det nordligste Jylland, men Bornholm ligger også ret godt til, siger den vagthavende meteorolog.

For resten af landet gælder det, at der vil være stedvis sol i morgen- og formiddagstimerne.

Ud på eftermiddagen klarer det endnu mere op og skyerne forsvinder.

– I aften ender det med at blive ret solrigt, lyder det fra den vagthavende meteorolog.

Opklaringen i løbet af aftentimerne betyder også, at risikoen for byger er forsvundet.

– Ud på aftenen kommer det til at holde tørt, siger meteorologen.

Kølige temperaturer

Der er udsigt til, at der er tale om en flot og solrig sommerdag.

Desværre er temperaturerne ikke det, man forventer af en sommerdag.

– Det er noget køligt med temperaturer mellem 15 og 19 grader. Køligst er det i Vestjylland, men hele Jylland får relativt kolde temperaturer mellem 15 og 18 grader, mens de østlige egne for lidt højere nemlig mellem 17-19 grader og lokalt op til 20 grader, siger den vagthavende meteorolog.

I det meste af landet er vinden jævn til frisk, men i de nordvestlige dele af landet ud til kysterne er vinden hård.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu