ANNONCE

DMI lover fuld blus på solen

22. april 2020 06:33 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 22. april 2020 bliver på mange måder en gentagelse af de foregående dage, altså med masser af solskin.

Vejret den 22. april 2020 ligner til forveksling vejret fra de tidligere dage i den her uge. Endnu engang vil solen skinne over hele landet.

Faktisk har solen fået så godt fast onsdag, at der lokalt kan blive rigtig fine – for ikke at sige varme – temperaturer, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Fuld blus på solen

Hvis du har nydt de seneste dages solrige vejr, så er der ingen grund til at fjerne smilet fra dit ansigt, for vejret den 22. april 2020 bliver med en masse sol.

– Der er fuld blus på solen i dag, siger den vagthavende meteorolog ved DMI Frank Nielsen til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Morgenstunden tangerer omkring fryspunktet, så der er flere steder, hvor der kan være rim på græsset.

Det er særligt i det jyske, at temperaturerne i morgentimerne er tæt på frostgrader. Men temperaturerne skal nok stige.

Vejret den 22. april 2020 bliver varmt

For heldigvis er der ikke udsigt til, at frostgraderne holder fast hele dagen.

– Temperaturen stiger til en 15 til 18 grader. Lokalt op til 19 grader. Jeg vil ikke sige 20 grader, men det er meget tæt på, siger den vagthavende meteorolog.

Vinden bliver let til jævn fra en østlig retning. Det kan give køligere temperaturer ved kysterne.

– Ved kysterne er det noget køligere ned til 7 grader ved kyster med pålandsvind. Men man skal ikke langt ind i landet, før det bliver varmere med op til 12 grader, siger meteorologen.

Solskin i vente

Og skulle man frygte, at det nærmest sommerlige vejr var på retræte, så kan vi glæde os over, at der i hvert fald er et par dage mere med solskin i vente, som det ser ud nu.

– Torsdag er vejret nogenlunde det samme som i dag, men med en vind, der er skiftende eller vestlig, siger meteorologen og fortsætter:

– Det er nok de to sidste dage, hvor hele landet med sikkerhed vil opleve det samme vejr.

Natten til torsdag holder vejret den 22. april 2020 tørt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu