ANNONCE

Vejret: Dårlig start – men så sker det

24. august 2019 06:56 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Vejret den 24. august 2019 starter kedeligt, men det ændrer sig. Det ser måske hvidt ud, hvis du kigger ud af vinduet lige nu. Men fortvivl ikke.

Vejret den 24. august 2019 kommer til at smage af sommer. Dog ikke fra starten.

Dagen starter nemlig tåget og diset – men det kommer heldigvis til at fortage sig så

– Der er morgentåge i det meste af landet, siger Frank Nielsen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Enkelte steder, som i hovedstadsområdet og Vendsyssel, kan man dog gå fri.

Tåge og dis forsvinder dog i løbet af formiddagen, og så kan vi se frem til en sommerdag.

– Vi når op mellem 20 og 25 grader, lokalt måske op til 27. Vi skal bare have lidt tålmodighed fra morgenstunden, siger Frank Nielsen.

Forinden skal man dog, hvis man skal ud at køre, være lidt opmærksom. Nogle steder er sigtbarheden helt nede omkring de 100 meter.

– Men ellers en 300-500 meter, siger vagtchefen.

Vinden er så godt som ikke-eksisterende lørdag.

Natten mellem lørdag og søndag ligger temperaturerne på mellem 13 og 18 grader.

Artiklen fortsætter under videoen

Søndag bliver nærmest en gentagelse af lørdagens fine vejr – blot uden tåge og dis.

Der kan dog også komme vind fra sydøst.

Derudover kan enkelte steder se frem til helt op til imponerende 28 grad.

Så: Vejret den 24. august 2019 bliver altså i den gode ende – og det lader til at fortsætte.

Vejret den 24. august 2019 lægger en god bund for næste uge

DMI kommer på sin hjemmeside med et bud på næste uges vejr:

Mandag: Tørt med en del sol de fleste steder. Temperaturer op mellem 23 og 28 grader.

Tirsdag: Nogen eller en del sol, men også lokale byger, der kan være med torden. Temperaturer op mellem 23 og 28 grader.

Onsdag: Nogen eller en del sol, men også lokale byger, der kan være med torden. Temperaturer op mellem 23 og 28 grader.

Torsdag: Nogen eller en del sol, men også byger, der kan være med torden. Temperaturer op mellem 23 og 28 grader.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu