ANNONCE

DMI med nedslående nyt

26. marts 2021 06:52 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Weekenden bliver grå og regnfuld

DMI med nedslående nyt
Weekenden byder på lidt af hvert - blandt andet en del regn. (Foto: Emil Helms/Scanpix)

Det er om at nyde fredagens vejr, der flere steder bliver ganske pænt, for weekenden bliver ikke meget at skrive hjem om.

Sådan lyder det fredag morgen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

– Det er godt nok lidt forskelligt, hvor godt det bliver rundt i landet, men dog en forholdsvis lun dag, siger vagthavende meteorolog Frank Nielsen.

Den sydøstlige del af landet har bedst chancer for sol og høje temperaturer, mens der i det jyske generelt bliver flere skyer. Men alle bør opleve perioder med sol.

Temperaturerne bliver op til 12 grader.

Koldfront kommer ind

Det gode vejr varer dog ikke ved.

– En koldfront kommer ind i løbet af natten med mere udbredt regn og markerer et skifte, siger Frank Nielsen.

Det betyder, at temperaturen hurtigt vil falde fra 7-9 grader til 2-5 grader i det vestjyske.

Det bygger op til en lørdag med regn og byger, før opklaringen kommer fra vest. Temperaturen stiger til omkring 8 grader.

Omvendt søndag

Søndag bliver det lige omvendt.

Her starter dagen pænt, men endnu en gang trækker skyerne ind fra vest:

– Frontsystemet ser ud til at ramme Jylland sidst på formiddagen. Det pæne vejr holder så til gengæld et par timer længere i øst, siger Frank Nielsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu