ANNONCE

Landet delt op i to: Her bliver vejret bedst

26. oktober 2020 06:44 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 26. oktober 2020 byder på alt godt fra vejrmenuen - næsten i hvert fald.

Vejret den 26. oktober 2020 er delt op i øst og vest, for der er enkelte forskelle i vejret alt efter, hvor du befinder dig.

Fælles træk er dog, at der er udsigt til ustadigt vejr, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Og så er der igen blæsende vejr på menuen. Se hvor det er værst længere nede i artiklen.

I øst og i vest

For vejret den 26. oktober 2020 gælder det, at der er forskel på, om man bor i øst eller i vest.

– Mod øst er det forholdsvist tørt med enkelte byger, men i eftermiddag bliver det mere skyet med regn på Sjælland, siger den vagthavende meteorolog ved DMI Mette Zhang til Newsbreak.dk.

– Mod vest i særdeleshed i Jylland og til dels på Fyn er der et vekslende skydække med byger, der lokalt kan være med torden, siger den vagthavende meteorolog.

Dagstemperaturen lægger sig mellem 10 og 13 graders varme.

Vinden bliver svag til jævn, mens den ved kysterne – særligt vestkysten – kan blive op til hård.

Ifølge den vagthavende meteorolog er der altså både brug for regntøj, solbriller og paraply. Det anbefales dog at paraplyen droppes, hvis man befinder sig ved vestkysten. Her er vinden for stærk.

Vejret den 26. oktober 2020 ændrer sig

I aften- og nattetimerne sker der igen små skift i vejret.

– Mod øst er det skyet i løbet af aftenen, men det klarer op og bliver tørt. Mod vest er der fortsat vekslende skydække, og der er risiko for byger, siger den vagthavende meteorolog.

Temperaturen falder en del.

– Jeg forventer, at temperaturen lægger sig mellem fem og 10 grader i nat, siger den vagthavende meteorolog.

Vinden bliver let til frisk, men igen kan den blive op til hård ved vestkysten, hvor det blæsende vejr dominerer denne mandag.

– Det er en typisk efterårsdag med regn og byger, men også tørvejr, og så bliver det en lille smule blæsende, siger den vagthavende meteorolog.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu