DMI: Pas på dette mandag morgen

27. januar 2020 06:56 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 27. januar 2020 starter grå og diset, men op af dagen bliver chancer for sol større.

Vejret den 27. januar 2020 starter ud meget gråt i hele landet. I den østlige del af Danmark vil flere stå op til en diset morgen med lav sigtbarhed.

Men i løbet af eftermiddagen klarer det op, og chancerne for sol er gode de fleste steder i landet, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Grå og våd morgen

Når endnu en arbejdsuge begynder mandag, skal du være klar over, at vejen på arbejde eller i skole er både våd og grå.

– Der kommer en koldfront med regn ind over Jylland, som bevæger sig mod øst, forklarer den vagthavende meteorolog Jens Lindskjold til Newsbreak.dk.

Det er stort set hele landet, der i løbet af morgen- og formiddagstimerne vil opleve regnvejr.

Sigtbarhed nedsat

I den østlige del af landet er mandagens vejr så gråt, at det har en betydning for sigtbarheden.

– Sjælland står op til en diset morgen. Nogle steder er det faktisk tåget med en sigtbarhed på omkring 500 meter, siger den vagthavende.

Vejret den 27. januar 2020 klarer op

Men i løbet af eftermiddagen vender vejret fuldstændig.

– Fra vest kommer der en en opklaring med lidt huller i skydækket, der kan dog fortsat komme enkelte regnbyger, men der er også chancer for kig til solen, siger den vagthavende.

Solchancerne er størst i Nordjylland, mens skyerne vil hænge lidt mere ved på Fyn og på Sjælland.

Ganske varm dag

Som det efterhånden er sædvane denne januar, så er temperaturerne milde for årstiden.

Mandagens temperaturer bevæger sig mellem fem og syv grader, mens der heller ikke er meget vind at føle.

– Så alt i alt en ganske varm dag, konkluderer den vagthavende ved DMI.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu