ANNONCE

Regn og sol slås om at dominere dagens vejr

29. august 2019 06:49 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 29. august 2019 bliver en blandet landhandel, hvor regnbyger og solrigt vejr kæmper om pladsen.

Det kan blive en udfordring, når du torsdag skal klæde dig på, så det passer vejret. For vejret den 29. august 2019 bliver meget blandet, hvor danskerne kan se frem til både regnbyger og solen, der skiftes til at dominere.

Temperaturerne fortsætter i den høje ende af skalaen, særligt i weekenden ifølge Danmarks Meterologisk Institut.

Periodevis regn og sol

– Det bliver en dag med periodevis regnbyger og sol. Temperaturerne kommer op omkring de 18 til 25 grader. De 25 grader bliver formentlig i de østlige dele af landet, siger vagthavende ved DMI Jesper Eriksen til Newsbreak.dk.

DMI kan ikke sige noget om, hvor i landet der er størst mulighed for sol, da det over hele landet bliver meget blandet. Dog var det bedste bud Bornholm. Så Bornholmerne kan godt finde både solcreme og solbriller frem.

Intet skybrud

Onsdag aften varslede DMI, at Danmark kunne blive ramt af skybrud, men det viste sig ikke at ske.

– Der kom ikke noget skybrud overhovedet. Det var kun i Vendsyssel, at der kom et lokalt skybrud, ellers blev Danmark ikke ramt på trods af, at vejret var varmt og fugtigt. Men det har manglet en kickstarter, siger vagthavende.

Heldigvis, var der ikke tegn på, at vejret den 29. august 2019 byder på skybrud.

Meget varm lørdag

Allerede nu er DMI begyndt at lægge sig fast på vejrprognoserne for weekenden.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Lørdag bliver meget varm særligt for årstiden.

– Lørdag har vi lovet høje temperaturer med 22 til 27 grader. Det er meget højt, når man tænker på, at det er den sidste weekend i august, siger vagthavende.

Søndag er det dog kun fra Lillebælt og østover, der holder på varmen.

Første bud på temperaturerne i næste uge – den første uge i september – bliver mellem 15 og 20 grader.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu