ANNONCE
Vejret den 29. marts 2020. Sommertid. Med snevejr.
Klokken 2 natten til søndag stillede Danmark urene en time frem – til sommertid.
Den sommertid er startet med snevejr.
– Der ligger en frontzone over det sydlige Danmark. Den har givet nedbør som sne siger Jesper Eriksen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.
Det fortsætter til solen omkring 7.30 står op. Det betyder, at på det tidspunkt skal sneen være ude af landet igen.
– Det klarer op på bagsiden af frontzonen med solskin, siger Jesper Eriksen.
Vejret den 29. marts 2020 har altså budt på sne i løbet af natten, mens der blev stillet ure.
– Nogle steder har der været lidt over frysepunktet, andre under nul grader, siger Eriksen.
Der er på Fyn og Sjælland i de tidlige morgentimer lokalt risiko for pletvis sneglatte veje.
Vores beredskabspatruljer oplyser, at det på grund af sne og slud er meget glat på vores veje og motorveje i politikredsen. Vær opmærksom og kør forsigtigt, så du kommer sikkert frem til en god dag ! #politidk
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) March 29, 2020
Ellers byder søndag på både koldt og blæsende vejr.
Temperaturmæssigt kommer vi til at ligge på mellem 3 og 7 grader.
– Men på grund af blæsten kan det føles som frostvejr, siger vagthavende meteorolog.
I aften og nat kommer temperaturerne ned fra 0 til 2-3 grader, ligesom der igen kan komme regn, slud og/eller sne.
Mandag ser lidt pænere ud – på Bornholm dog stadig risiko for de før omtalte byger med slud eller sne.
– Ellers lidt pænere end i dag. Lidt mere sol, lidt mindre blæst, siger Jesper Eriksen.
ANNONCE