Dagens vejr ligner en anden årstid

3. december 2018 06:41 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Vejret den 3. december 2018 byder snarere på efterårsvejr end julevejr.

Hvis ikke tv-programmet var fyldt med julekalendere, så kunne man fristes til at tro, at det stadig var efterår, når man kigger på vejret den 3. december 2018.

Vi får nemlig en dag med typisk efterårsvejr – det bliver gråt, blæsende og med temperaturer, der kan snige sig op på tocifrede varmegrader, når vi kigger på vejret den 3. december 2018.

Specielt den vestlige del af landet vil blive udsat for de efterårsagtige-vejrluner, lyder det fra Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI:

– Vi får en dag med masser af vind. Den bliver generelt jævn til hård, men kan nå op på kuling ude ved vestkysten – noget, der også kan ramme Bornholm senere, siger DMIs Klaus Larsen til Newsbreak.dk.

Til gengæld kan vi varme os ved de temperaturer, vejret den 3. december 2018 byder på. Vi får nemlig omkring ti graders varme – men det lys slukkes hurtigt af Klaus Larsen:

– Det kommer til at føles sådan med den vind, dagen vil byde på. Derudover får vi en del byger – især i Jylland, siger Klaus Larsen om vejret den 3. december 2018.

Resten af ugen kommer til at ligne vejret den 3. december 2018

Meget bedre bliver det ikke, når DMIs meteorolog kigger længere frem. Faktisk bliver den største forskel i de kommende dage, at temperaturen vil tage et dyk, lyder det fra Klaus Larsen:

– Det bliver efterårsvejr med masser af blæst – og med risiko for forhøjet vandforstand i de indre farvande. Det kan allerede ske i morgen. Ellers dalende temperaturer ned til omkring 5 grader og en hård vind de fleste dage, siger Klaus Larsen, der dog melder om højere temperaturer fredag.

I nattetimerne kan der i løbet af ugens dage komme lidt slud og sne – men det vil være væk i løbet af morgentimerne.

Derfor skal bilister være opmærksomme i de tidlige morgentimer – specielt natten mellem onsdag og torsdag, hvor temperaturerne kan snige sig ned under frysepunktet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu