ANNONCE
Vejret den 3. september 2020 kommer til at markere et skifte.
Hvilket, kan du læse længere nede i artiklen.
Først vejret mere generelt.
– Det har været en vindstille nat med tågebanker, siger Frank Nielsen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.
Det har betydet ret så kolde temperaturer – især i det jyske, hvor der er målt ned til mellem fire og seks grader.
Andre steder har det stået bedre til, her er termometret nået helt op på de 15 af slagsen.
Morgenen og formiddagen kommer til at byde på sol – og den er det med at nyde, mens tid er.
– Der ligger en front med skyer og regn i Nordsøen. De rammer vestkysten torsdag formiddag, siger Frank Nielsen.
Dråberne fra de skyer vil begynde at falde, når vi har passeret middag.
En næsten fuld måne har i nat lyst op mellem landlige tågebanker. Så dagen der starter med sol til de fleste🙂🤔, men det varer ikke. I eftermiddag når en front med skyer og regn Jylland og til aften også Sjælland og det blæser op🌧️. pic.twitter.com/E2Pelnf6Ca
— DMI (@dmidk) September 3, 2020
Det er et bælte med skyer – og regnen – der passerer. Det bevæger sig mod øst; Det rammer Storebælt sidst på eftermiddagen, Bornholm om natten.
Når skyerne har passeret, begynder det at blæse fra syd.
– Vinden bliver frisk til hård – langs vestkysten en overgang kuling, siger vagtchefen.
Herefter begynder det at klare op fra vest.
Ifølge Frank Nielsen ‘markerer’ dagen et skifte til en ‘vestenvindsperiode’, der strækker sig ind i næste uge.
Det betyder, det også begynder at blive lidt køligere.
Torsdag kommer temperaturerne op på mellem 17 og 21 grader – natten til fredag kommer til at ligge mellem 10 og 15 grader.
Weekenden bliver præget af skyer og vestenvind.
Skyerne kan dog indeholde både regn og torden – hvilket betyder temperaturer på mellem 10 og 15 grader.
ANNONCE