ANNONCE

DMI: Nu vender solen snart tilbage

30. juli 2020 06:43 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 30. juli 2020 er efterårsagtigt med skyer, byger og blæst.

Vejret den 30. juli 2020 kendetegner ikke ligefrem en sommerdag i slutningen af juli.

Det ustadige vejr ligger stadig inde over landet, og det betyder, at vejret den 30. juli 2020 bliver gråt, vådt og ruskende, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, Dmi.

Anderledes ser det dog ud for fredag. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Blæst, gråvejr og byger

– Det bliver overordnet en blæsende og og grå dag med enkelte byger, siger den vagthavende meteorolog ved Dmi Mette Zhang til Newsbreak.dk.

I morgen- og formiddagstimerne oplever de fleste dansker efterveerne af det mere kraftige blæsevejr, der lå inde over landet onsdag.

– I morgen- og formiddagstimerne er der en jævn til hård vind, mens det i Nordjylland kan være stedvis op til kuling, siger den vagthavende meteorolog.

I løbet af eftermiddagen aftager vinden i vejret den 30. juli 2020.

– I aften vil vinden være let til frisk. Der er tendens til, at vinden er aftagende, forklarer den vagthavende meteorolog.

Det sætter sit præg på temperaturerne.

– Temperaturerne er ikke prangende. De ligger mellem 14 og 20 grader, så det er lidt efterårsagtigt i dag, siger den vagthavende meteorolog.

Vejret den 30. juli 2020 med opklaring

I takt med at vinden aftager, ser det ifølge prognoserne også ud til, at der er en opklaring i vejret den 30. juli 2020 på vej.

– Det bliver tørt i aftentimerne, hvor solen måske kan kigge frem hist og pist, siger den vagthavende meteorolog.

Hen på natten er opklaringen total, og det ventes, at der er en tør og rolig nat i vente.

Det har også indflydelse på, hvordan vejret bliver for fredagen.

Og det ser ikke helt dumt ud, hvis man er til sol og varme.

– Fredag ser ret pæn ud. Fredag kommer der en del sol og ikke særligt mange skyer. Der vil være nogle høje tynde skyer, der lige kan tage toppen af varmen, siger den vagthavende meteorolog.

Hun forklarer, at temperaturmæssigt kunne vi fredag godt lande på mellem 18 og 23 graders varme.

– Enkelte steder, alt efter hvor man bor og hvor mange skyer der er, så kan det godt snige sig op på 24 grader, siger den vagthavende meteorolog.

Fredag skulle det også holde tørt.

– Så har man ferie er det nok den dag, man skal tage på udflugt til stranden eller naturen, lyder rådet fra den vagthavende meteorolog.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu