ANNONCE
Vejret den 30. marts 2020 starter ikke som danskerne efterhånden er blevet så vant til med en klar himmel og solskin. For mandagen er mere grå og flere steder også våd fra morgenstunden.
Til gengæld kan de fleste danskere glæde sig til, at der i løbet af dagen kommer en opklaring, så der også denne mandag er mulighed for at nyde solen, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
– Dagen starter skyet ud, lyder det fra den vagthavende meteorolog Mette Wagner til Newsbreak.dk.
– Der er en del regnbyger i den sydlige del af landet, men det er småting, tilføjer hun.
Regnvejret i den sydlige del af landet aftager dog i løbet af dagen i takt med en opklaring.
Heldigvis er der på trods af en lidt grå start store chancer for solskin.
– Der kommer en opklaring fra nord. Det betyder også, at det nok først er i løbet af eftermiddagen, at den sydlige del af landet vil opleve opklaringen, siger den vagthavende.
– Det medfører nogen til en del sol til hele landet, tilføjer hun.
Den vagthavende meteorolog fastslår, at mandagen også bliver kølig med temperaturer mellem tre og syv grader.
Selv om morgenstunden er grå, er der ikke udsigter til, at nattens frost er fortsat frem til morgenen. For selvom temperaturen i løbet af natten har været under frysepunktet, har et skydække bevæget sig ind over landet og fået temperaturen til at stige.
Omvendt bliver det natten til tirsdag.
– Vi forventer, det bliver en tør og klar nat med temperaturer mellem frysepunktet og ned til fem graders frost. Gennemsnitligt er det nok ned til tre graders frost, men lokalt kan det blive koldere, siger den vagthavende.
Yderligere aftager vinden i løbet af natten.
ANNONCE