Det bliver varmt – men det kommer ikke til at føles sådan

30. november 2018 06:56 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Vejret den 30. november 2018 bliver blandet, men i den varmere ende af skalaen. Alligevel føles det koldt.

Vejret den 30. november 2018 – den sidste efterårsdag for denne gang – bliver lun. Eller i hvert fald noget lunere end de foregående dage.

Sådan kommer det bare ikke til at føles.

Fredag bliver landet delt op i tre dele.

I Jylland er der mulighed for at få solen at se af og til, men det er også her, de fleste byger kommer.

Længere østpå bliver fredag skyet og med enkelte byger.

– Og Bornholm får lange perioder med regn, siger Klaus Larsen, vagtchef ved Danmark Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Også temperaturerne dele vandene. Eller landsdelene; Jylland kan forvente 8-10 grader, men jo længere østpå, jo koldere.

– På Bornholm en 3-4 grader, siger Klaus Larsen.

Vejret den 30. november 2018 bliver koldt

På trods af de, især i Jylland, nogenlunde pæne plusgrader, kommer dagen dog til at føles koldere, nemlig omkring 5-6 grader i Jylland og de 4 af slagsen kan føles som omkring 0.

Det er der en grund til.

– Det bliver en blæsende dag med jævn til frisk vind fra syd og sydvest, forklarer meteorologen.

I aften og i nat falder temperaturerne til mellem 2 og 5 grader og på Bornholm kan der forventes mindre regn.

Weekenden kort

Lørdag er der igen byger i Jylland, til gengæld er der mulighed for sol i hele landet. Det vil dog stadig blæse fra sydvest, så igen vil det føles koldere, end det faktisk er, hvilket er mellem 5 og 8 grader.

– Natten til søndag banker det næste regnvejr på, siger Klaus Larsen.

En søndag, han kalder grå og kedelig, og som også vil være præget af vind og blæst.

Temperaturerne vil denne dag nå 9 grader.

God weekend.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu