ANNONCE

Helt op til 27 graders varme

31. juli 2020 06:54 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 31. juli 2020 bliver ret flot. Lokalt kan det blive op til 25 grader.

Vejret den 31. juli 2020 viser endelig rigtige tegn på sommer.

Der er masser af sol, lune temperaturer og ikke så meget vind på vejrmenuen denne fredag, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Og vi er så heldige at lørdagen ser ud til at blive endnu bedre. Læs mere om det længere nede i artiklen.

Vejret den 31. juli 2020 med solskin

Kigger man ud af vinduet denne fredag morgen, tænker man ikke umiddelbart, at det bliver flot vejr.

– Der er en del skyer i morgentimerne flere steder, men de bryder op i løbet af formiddagen, siger den vagthavende meteorolog ved DMI, Anja Bodholdt til Newsbreak.dk.

Det betyder solskin.

– Så der bliver sol til alle, siger den vagthavende meteorolog.

Desuden er den kraftige vind, vi har kendt fra de seneste dage, aftagende, og det betyder, at der også vil være forholdsvist vindstille denne fredag.

Hvilket betyder noget for temperaturerne.

– Temperaturerne lægger sig mellem 18 og 23 graders varme. Lokalt kan det godt snige sig helt op på 25 grader, siger den vagthavende meteorolog.

Solskinnet fortsætter helt frem til aftentimerne, der runder en flot og solrig dag af.

Vejret den 31. juli 2020 fortsætter med sol

Hvis du er vild med solskin, kan du sagtens fortsætte med at trække på smilebåndet, for det solrige vejr fortsætter, forklarer den vagthavende meteorolog.

– Lørdag får vi masser af sol, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– Og her kan vi få temperaturer helt op mellem 22 og 27 graders varme.

Så der er altså tale om en rigtig varm dag.

Desværre er der skår i glæden.

– Men det er en stakket frist, for sidst på dagen lørdag bevæger der sig en koldfront ind over landet fra vest, siger den vagthavende meteorolog.

Det betyder, at Danmark igen kommer til at ligge i en vestenvind, som vi har kendt de sidste par uger.

Hvilket betyder, at temperaturerne ikke når helt så højt op, som det er gældende for fredag og lørdag.

– Det er bare om at nyde den sidste dag i juli og lørdagen, siger den vagthavende meteorolog.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu