ANNONCE

Nu får vi ægte dansk sommer

4. august 2019 06:25 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Vejret den 4. august 2019 kommer til at dele landet i to med dels skyer og solskin.

Nu får vi ægte dansk sommer
Gråvejr indtager Danmark. Foto: Scanpix.

Vejret den 4. august 2019 kommer til at dele landet i to, og der vil være mærkbar forskel for den østlige og den vestlige del af landet i dag. Vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Claus Larsen, fortæller Newsbreak.dk, at den ene del af landet får mange skyer, mens den anden del af landet får solen at se.

– Der kommer temmelig mange skyer i det jyske. Det er kun Nordjylland og den østligste del af landet, der får lidt eller nogen sol, ligesom resten af landet, siger Claus Larsen.

Temperaturmæssigt kommer vejret den 4. august 2019 på ingen måde til at lugte af supersommer, og det er kun de steder, solen skinner, at der er udsigt til temperaturer langt over 20 grader, en mærkbar forskel fra de langt højere temperaturer, Danmark ellers har mærket hen over sommeren 2019.

– Det er typisk dansk sommer, det går lidt op og ned. Det her er den tørre og lidt køligere del af sommeren, siger Claus Larsen.

Vejret skifter

Når næste uge trænger sig på, ændrer vejret sig på den anden side af mandag.

– Der kommer en front ind over landet fra vest, siger Claus Larsen. Det betyder, at der er udsigt til flere skyer og mere regnvejr, og det vejr ser ud til at holde ved til og med fredag.

– Det er opskriften for resten af ugen. Lidt eller nogen sol med byger, siger Claus larsen. Han fortæller, at fredag ser ud til at blive ugens pæneste dag, men det bliver igen nogle dage, hvor landet temperaturmæssigt ikke kommer langt over 20 graders varme i dagtimerne.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu