ANNONCE

DMI: -En pæn og lun decemberdag

4. december 2019 07:00 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 4. december 2019 bliver flot med lune temperaturer. Desuden holder det tørt.

Vejret den 4. december 2019 er for dem, der vilde med en lunt og mildt vejr.

– Hvis man er til det varme vejr, hvor der ikke er brug for at salte eller skrabe is, så skal man nyde vejret i dag, siger den vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Bolette Brødsgaard til Newsbreak.dk.

Selv om det fortsat er usikkert, så tyder det på, at den kommende uge bliver våd med chancer for slud og sne.

Et tyndt skydække

Onsdag er vejret præget af et skydække, der er drevet ind over landet.

– Det bliver en pæn og lun dag decemberdag, der er overskyet, men det vil ikke føles så gråt, fordi skydækket er tynd, forklarer den vagthavende.

Dagen vil også holde tørt undtagen på Bornholm, hvor der kan falde små mængder regn.

En del vind i vejret den 4. december 2019

Temperaturerne lægger sig mellem seks og ni grader, og det betyder også, at der onsdag morgen ikke problemer med glatte veje, oplyser DMI.

Dagen bliver dog en kende blæsende med en jævn til frisk vind fra sydvest. Ved kyster i det nordlige Jylland blæser det dog mere op, og der kan forekomme en kraftigere vind.

Måske sne i kommende uge

Allerede torsdag vil der være et lille skift i vejret. Det vil fortsat være gråt, men modsat onsdagens vejr, bliver det mere vådt.

Den slags vejr skulle fortsætte ind i weekenden. Men i den kommende uge ændrer vejret karakter.

– I næste uge er det slut med det pæne og lune vejr. Temperaturerne tager et dyk, og det bliver mere blæsende, siger den vagthavende og påpeger, at som prognoserne er nu, så kommer der byger med slud og sne i den kommende uge.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu