ANNONCE

Nogen vil føle sig snydt af dagens vejr

4. marts 2021 06:49 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Ifølge DMI er der et vejrskifte på vej til Danmark

Nogen vil føle sig snydt af dagens vejr
Ifølge DMI kan man få solen at se fredag og lørdag. Herefter ændrer vejret sig igen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Solhungrende danskere bør overveje at bevæge sig udenfor i dag og i morgen, hvis de har et behov for at se den lysende stjerne over Danmark.

Der er et vejrskifte på vej, og det betyder, at vi får set mindre til solen fra weekenden og i den kommende uge.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, oplyser, at vejret torsdag ellers byder på skyer og stedvis tåge rundt omkring i landet.

Temperaturerne har fra morgenstunden ligget mellem frysepunktet og et par graders varme. Det betyder, at der særligt i det vestjyske er risiko for rimglatte veje.

Som dagen skrider frem, klarer vejret op. Det klarer derfor op i morgentimerne i Nordjylland, og som dagen skrider frem, fortsætter opklaringen mod syd.

Det betyder også, at man i de sydlige dele af landet først får solen at se, når den er på vej ned igen. Det er derfor ikke alle, der for alvor får mulighed for at nyde solens stråler torsdag.

– Dem, der bliver snydt i dag, får den at se i morgen, siger Erik Hansen, vagthavende meteorolog ved DMI, til Newsbreak.dk.

Erik Hansen fortæller, at temperaturerne torsdag vil ligge mellem 5 og 6 graders varme, hvor det er varmest, mens vi får let til frisk vind fra nord og nordøst.

En kold og tør nat i vente

Natten til fredag er der udsigt til en mærkbar kulde, mellem -2 og -6 grader. Fredag morgen bliver også kølig, men ifølge DMI vil luften være så tør, at risikoen for reelt glatte veje er lille.

Ellers bliver fredag en pæn, solrig dag, og Erik Hansen fortæller, at lørdag bliver lidt den samme oplevelse. Søndag er derimod en anden historie.

– Vejret ser ud, som om det skifter gear fra søndag og i den kommende uge, siger Erik Hansen.

Søndag er der derfor udsigt til regn flere steder i landet, mens man i den nordlige del af Danmark endda kan opleve slud.

Det samme kan man sige om starten på næste uge. Her er vejret for alvor slået om, hvilket betyder mere regn og mindre sol til Danmark.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu