ANNONCE

DMI: Risiko for hagl- og tordenbyger

5. september 2019 06:54 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 5. september 2019 bliver fuld af regnbyger, pletvis sol og sĂĄ er der risiko for hagl og torden.

Vejret den 5. september 2019 bliver ustadigt med store chancer for byger i hele landet, mens der flere steder er risiko for lokale hagl- og tordenbyger.

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst. Den seneste uge har været præget af regnbyger og grå skyer. Det fortsætter også i slutningen af ugen, hvis man ser på vejret den 5. september 2019.

En bygedag

Danskerne behøver på ingen måde at pakke regntøjet væk, for det kan også blive nødvendigt torsdag.

– Det bliver en bygedag, hvis man kan sige det sĂĄdan, med enkelte huller i skyerne, sĂĄ der kommer noget, siger Anja Bodholdt, vagthavende ved, Danmarks Meteorologisk Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

I morgentimerne dominerer regnbygerne i det jyske, mens det op af formiddagen og eftermiddagen bevæger sig i østlig retning.

Hagl og torden

Regnbyger er dog ikke det værste ved vejret den 5. september 2019 kan præstere.

– Lokalt kan bygerne være med hagl og torden. Der har ikke været torden inde over land endnu, men det har været over Nordsøen, siger Anja Bodholdt.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det er svært at spå om, hvor hagl- og tordenbygerne rammer, men ifølge DMI er det i formiddagstimerne Jylland, der er i størst risiko, mens det senere på dagen er i de østlige egne.

Vejret den 5. september 2019 byder pĂĄ beskedne temperaturer

Varmt bliver det heller ikke.

Temperaturerne er beskedne og ligger mellem 13 og 18 grader, hvor det sidstnævnte formentlig kun gælder Lolland-Falster. På Bornholm stiger temperaturen lidt og kommer til at ligge mellem 19 og 20 grader.

Det bliver dog blæsende med en jævn til hård vind, hvor vestkysten og Bornholm kan rammes af kuling.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu