ANNONCE
Nu bliver det hvidt.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut onsdag morgen til Newsbreak.dk.
Først en advarsel: Der kan stedvis forekomme sne- og isglatte veje.
Vi har fået en melding om, at der saltes i hele kredsen. Kør i god tid og kom sikkert frem. Vagtchefen. #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) January 6, 2021
Det er altså sneen, der kommer til at præge vejret den 6. januar 2021.
– Der er et område med nedbør over Bornholm, siger Klaus Larsen, vagtchef ved DMI, til Newsbreak.dk.
Der er det ved at blive til regn, over Sjælland kommer det som sne eller slud.
– Omkring middag dækker det hele landet, siger Klaus Larsen.
Det betyder ifølge vagtchefen et par centimeter – på Sjælland måske en smule mere.
– Landskabet bliver hvidt, siger Larsen.
Sneen kan sagtens blive liggende, da temperaturerne kommer til at ligge lige omkring frysepunktet, på Bornholm dog op til tre grader.
Vinden bliver let til frisk fra nordøst, ved kysterne stedvis hård.
– Man skal klæde sig godt på, hvis man skal ud, siger Klaus Larsen.
I løbet af natten holder temperaturerne sig under frysepunktet.
Det betyder, at der også torsdag morgen kan være sne- og isglatte veje.
– Der kommer mindre nedbør, siger Klaus Larsen.
Dagen bliver temmelig skyet – med lidt snedrys.
Det billede tegner sig i det hele taget de kommende dage. Først søndag ændres det:
Vestenvinden kommer til at betyde, at varmen kommer igen.
– I dag kommer der mest, slutter Larsen, og hentyder til sneen.
Vinters første snemænd dukker op i landskabet mange steder i dag. Allerede først på dagen kommer byggematerialet i de østlige egne, og op ad formiddagen kommer det til Jylland. God fornøjelse til børn og barnlige sjæle.
— DMI (@dmidk) January 6, 2021
Se mere på https://t.co/aAJ90GfDKB pic.twitter.com/2Wd2MOxNWd
ANNONCE