ANNONCE

DMI: Risiko for tordenbyger

6. september 2020 06:45 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Efteråret er begyndt. Det ses på vejret.

DMI: Risiko for tordenbyger
Regnbyger - med torden - vil komme ind fra vest. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)

Vejret den 6. september 2020.

Kalenderen siger efterår, og det gør vejret også.

Så vidt er der overensstemmelser mellem kalenderen på væggen og de modeller og prognoser, meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, læner sig op ad.

Det fortæller vagthavende meteorolog Henning Gisselø søndag morgen til Newsbreak.dk:

– Det er faktisk ret kedeligt. Meget typisk vejr for årstiden.Vi har styr på det, mener vi selv, siger han.

Regn og torden

Det vejr, Henning Gisselø omtaler, byder på regnbyger – enkelte måske endda med torden – efterfulgt af opholdsvejr.

Og sådan fortsætter det.

Faktisk ugen ud.

Byger vil løbe ind fra vest, afgive nedbør, og afløses af perioder med opholdsvejr.

I løbet af ugen er der dog udsigt til, at perioderne med regnvejr kan blive længere.

Temperaturen bliver dog i samme laug. Lige omkring de 15 grader i dagtimerne. Måske lidt over, måske lidt under.

Udsigt til ændring

Først i den kommende weekend ser det ud til, at der kan komme ændringer i vejret.

– Næste weekend kan blive mere våd og mere varm – men det er endnu lidt usikkert, lyder det fra DMIs Henning Gisselø.

Så er spørgsmålet jo, hvad man foretrækker.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu