ANNONCE

DMI: Regn hele dagen – denne landsdel går fri

9. december 2020 06:58 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Onsdagens vejr bliver i den våde ende.

Vejret den 9. december 2020 bliver gråt og regnfyldt.

En enkelt landsdel ser dog ud til at gå fri af det store regnvejr, der kommer til at præge onsdagens vejr.

Sådan er meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, onsdag morgen.

Fra morgenstunden er det dog om at nyde det – det regnområde, der vil præge dagen, ligger nemlig for nuværende over Tyskland:

– Derfra vil det bevæge sig nord på og brede sig over landet i løbet af dagen, lyder det fra DMIs vagthavende meteorolog Anna Christiansson, som fortsætter:

– Det vil give mest regn til den centrale del af landet, men vil også ramme i øst og i vest – Bornholm ser dog ud til at gå fri, men slipper ikke for en del skyer.

Allerede omkring 6.30 ser de første dråber dog ud til at falde over Lolland og Falster.

Det markante regnvejr ser ud til at fortsætte døgnet ud, og der er således også lagt op til regn onsdag aften og natten til torsdag.

Temperaturerne onsdag bliver mellem 4 og 6 grader, mens temperaturen natten til torsdag vil være mellem 1 og 4 grader.

Mere af samme slags

Er man glad for gråvejr og regn, så ser den kommende tids vejr tæt på ideelt ud.

Så langt øjet rækker ser vejret nemlig ud til at fortsætte i samme rille:

– Det fortsætter med skyer i de næste dage. Frontzoner og nedbørsområder vil passere landet med lidt regn hist og her – det bliver måske lidt koldere, så man kan ikke undgå, at der vil være en smule hvidt i det, men mest regn, siger DMIs Anna Christiansson.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu