ANNONCE

Hagl og torden har kurs mod Danmark

9. oktober 2020 06:49 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Vejret den 9. oktober 2020 er på mange måder en forsmag på vejret, vi kommer til at få i starten af efterårsferien.

Vejret den 9. oktober 2020 kommer fra morgenstunden til at give stort set hele Danmark en oplevelse, der ikke varer ved.

Når solen står op, er der udsigt til flot vejr og solskin, mens der i Jylland er udsigt til lokale byger, mens resten af landet holder tørvejr.

Som dagen skrider frem, vil der drive skyer ind over landet fra vest, og i de skyer gemmer der sig flere byger.

Det betyder, at den mest østlige del af Danmark formentlig kommer til at opleve tørvejr hele fredag, mens de i den vestlige del af landet må berede sig på dårligt vejr fra middagstid.

Hagl og tordenvejr

Kigger man ud over vejret den 9. oktober 2020, ser det ud til, at weekenden bliver præget af bygevejr og udsigt til både hagl- og tordenvejr lokalt lørdag.

Temperaturerne kommer fredag til at ligge mellem 12 og 15 grader, mens nattetemperaturerne falder til mellem 7 og 12 grader, lokalt stedvist 5 grader.

Det ustadige vejr fortsætter

Vejret i efterårsferien ser ud til at starte ustadigt, og intet peger på flere dage med tørvejr og solskin.

I stedet lugter det af ustadigt dansk efterårsvejr med 10 til 13 graders varme i dagtimerne, 3 til 8 graders varme i nattetimerne og lokalt så lave temperaturer, at der kan være is at finde på bilruderne fra morgenstunden.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er det dog usikkert, hvad der kommer til at ske med vejret fra onsdag i næste uge men noget tyder på, at det ustadige vejr fortsætter.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu